Showing papers in "Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory in 2002"

Interview with Edward W. Soja: Thirdspace, Postmetropolis, and Social Theory

Abstract: (2002) Interview with Edward W Soja: Thirdspace, Postmetropolis, and Social Theory Distinktion: Journal of Social Theory: Vol 3, No 1, pp 113-120

Ways of being political

Abstract: Hvad skal der til for at skabe et nyt billede af byen? Artiklen argumenterer for to bevaegelser: en ontologisk og en genealogisk. Forst ma vi anerkende forskellen mellem ‘det politiske’ og ‘politik’. Det politiskes essens ligger i relationerne mellem vaerensformer, som er givet gennem deres optraeden over for hinanden og over for selve vaeren. Ontologiske undersogelser betragter derfor det politiske som politikkens mulighedsbetingelse. Dernaest ma vi anerkende forskellen mellem ‘byen’ og ‘byer’. Saledes analyserer genealogiske undersogelser forskellige mader og former at vaere politisk pa som manifestationer af den politiske vaeren. De to undersogelser afslorer tilsammen, at byens essens er det politiskes essens. De ontologiske og genealogiske undersogelsers objekter er det politiske og byen snarere end politik (det at-vaerendes fakticitet) og byer (det hvor-vaerendes fakticitet).

Inklusion og eksklusion

Abstract: Begreberne differentiering og integration har en lang tradition i sociologisk teori. Sporgsmalet er imidlertid, om man ikke overbelaster dette begrebspars forklaringsevne, isaer nar man star over for saerlige problemer i udviklingslande og bestemte problemer, der er faelles for ulande og ilande. Artiklen foreslar, at sociologien suppleres med begrebsparret inklusion/eksklusion. Det vises, hvordan inklusions- og eksklusionsforholdene varierer fra segmentaert over stratificeret og til funktionelt differentierede samfund. I funktionelt differentierede samfund er princippet, at hvert enkelt funktionssystem (okonomien, politikken, retten osv.) ordner sin egen inklusion uden at tage hensyn til andre funktionssystemer. I ulande og i visse regioner i ilandene moder man imidlertid to andre inklusions-og eksklusionsordener. Den ene er netvaerk af gensidige, personlige tjenester og fordele, der ofte kan beskrives som korrupte eller nepotistiske, hvor inklusionsprincippet er selve den aktive deltagelse af hele personen. D...

The ‘Warfare-Paradigm’ in Historical Sociology: Warfare as a Driving Historical Force

Abstract: Et grundlaeggende problem inden for de fleste samfundsvidenskabelige discipliner herunder ikke mindst sociologien er negligeringer af vold og krig som en betydelig samfundsforandrende kraft. Statslig og politisk organiseret vold behandles sjaeldent. Dette kan ikke mindst ses som konsekvens af en saerlig opfattelse af stat og samfund som konstitueret af samfundets indre elementer, hvorved relationer og konflikter mellem samfund/stater udelades. Dog findes en raekke teorier herunder taenkere som Oppenheimer, Gumplowitz, Ratzenhofer, Spencer, Mackinder, Hintze og Weber, der siden slutningen af det forrige arhundrede har inddraget krig og vaebnet kamp som en drivende kraft for samfundsforandring Disse taenkere har i det seneste tiar udgjort en del af inspirationsgrundlaget for nyere mstoriske sociologer, der ligeledes har inddraget krigen som en betydelig faktor i forklaringen af stats- og samfundsudviklingen. Den nyere historiske ‘statssociologi’ repraesenteret af Tilly, Mann, Giddens, Downing m.fl. bidrager med man...

Retfærdiggørelse i byen

Abstract: I denne artikel konfronteres David Harveys redegorelser fra de seneste 10 ar om urbanitet og retfaerdighed med Luc Boltanskis og Laurent Thevenots analyse af retfaerdiggorelsens “staeder” og “verdener”. Diskussionen tager udgangspunkt i Harveys ide om en dialektik mellem universalitet og partikularitet. Hovedresultatet er, at retfaerdiggorelsens “staeder” og “verdener” vedrorer et faelles retfaerdiggorelsesniveau for universalitet og partikularitet. Dette niveau er fravaerende i Harveys dialektik, men det bor ikke negligeres, hvis man skal forsta universalismers konstruktion og vanskelighederne derved. Nar det drejer det sig om komplekse urbane processer, er dette niveau blot endnu mere afgorende.

Drømmen om det voldsfri moderne

Abstract: Den folgende tekst stammer fra 1994. Den blev offentliggjort forste gang i kulturtidsskriftet Sinn und Form, der var det forende intellektuelle forum i DDR-tiden—en status det formaede at opretholde efter genforeningen. Artiklen blev ril under indtryk af de fremmedfjendtlige voldshandlinger i Tyskland og krigen pa Balkan. Kosovokrigen, det grusome folkemord i Rwanda og meget andet la endnu foran os. Efter den 11. september 2001 har den internationale terrorisme og de komplikationer, som bekaempelsen af den affoder, forstaerket opmaerksomheden pa volden som tema.

Byfællesskab—sprængningen af et spatialt dispositiv

Abstract: By politikkens og by planlaegningens opgave er at forme socio-materielle handlingsfelter, og i denne forbindelse er faelleskabsbegrebet centralt. Men den etisk-moralske italesaettelse og iscenesaettelse af faellesskabet synes alligevel at vaere en underkommunikeret del af politikken og planlaegningen om faellesskabet. Artiklen handler om og problematiserer faellesskabstaenkningen inden for den politiske, arkitektoniske og dele af den by teoretiske taenkning. Det argumenteres for, at der her er tale om en taenkning, der er baseret pa ideen om det, man med Michel Foucault kunne kalde ‘et spatialt dispositiv’. Faellesskabstaenkningen som et bymaessigt relevant perspektiv kritiseres via en fremstilling af de partikularistiske og heterogene konstitutive betingelser for det bymaessige liv. Afslutningsvis diskuteres med udgangspunkt i Iris Marion Young, hvordan en bylivets etik kunne tage sig ud.

Culture and the Just City

Abstract: Hvordan kan bysociologien bidrage til at omforme det, der i Danmark og andre lande er blevet kaldt evelfErdsbyeni til en eretfErdig byi? VelfErdsbyen er kendetegnet ved idealer om lige adgang til kollektive forbrugsgoder sÂsom service og bolig, og ved operationaliseringen af programmer for omfordelende retfErdighed. Etiske krav om kulturel anerkendelse af forskellige grupper fordrer nu, at sprgsmÂl om det gode liv stilles p linie med deontologiske sprgsmÂl om moralitet og retten til at skabe meningsfuld social retfErdighed. En syntese af anerkendelsespolitikken og omfordelingspolitikken implicerer en gentEnkning af forholdet mellem det kulturelle og det konomiske. Bysociologien er med sin fokusering p lokalitet, skala og kontingens en strategisk forskningsarena, som kan bidrage til skabelsen af en etisk politik om den eretfErdige byi.

Endnu et konfliktens århundrede?—krig og det internationale system i det 21. århundrede

Abstract: Artiklen undersoger de vaesentligste faktorer, som synes at forandre kilderne til og metoder i vaebnede konflikter i det kommende arhundrede. Forst undersoges indflydelsen fra forandringerne i den militaere teknologi, med saerligt henblik pa RMA (The Revolution in Military Affairs) eller den militaere revolution. Dernaest orienterer artiklen sig mod balancen mellem okonomisk konflikt og okonomisk samarbejde og dennes indflydelse pa krig og konflikt. Herunder undersoges, om den nuvaerende ekstreme okonomiske ulighed i og mellem lande vil blive reduceret af en vidtgaende industrialisering, samt om der er udsigt til, at Kina okonomisk set vil blive jaevnbyrdig med og militaert set en rival til USA. For det tredje overvejes, om klimaforandringer vil aendre staternes nuvaerende rolle og forandre kilderne til konflikt mellem disse. Endelig stilles sporgsmalet, om internationale politiske normer vil blive udvidet og konsolideret, og om det vil fore til mere udbredt kosmopolitisk regeringsforelse. Dette konkluderes som usan...

Urbanismen og den nye urbane revolution

Abstract: Med den industrielle revolution fulgte den urbane revolution og urbanismen som bymaessig videns- og planlaegningsdisciplin. Med de nye informations- og kommunikationsteknologier star vi i dag over for samfundsmaessige forandringer, som saetter en ny urban revolution pa dagsordenen. Urbanismen er tilsvarende ved at blive aflost af en “meta-urbanisme”, som adskiller sig fra den foregaende med hensyn til malsaetninger, kundskabsmaessige redskaber og handlingsinstrumenter. I artiklen redegores for sammenhaenge mellem disse teknologiske, samfundsmaessige, bymaessige og urbanistiske forandringer.

Krigens tre samtaler

Abstract: Krig behandles i flere relativt adskilte litteraturer, og denne indledende artikel diskuterer tre af disse primaert med det sigte at afdaekke, om de reelt siger det samme pa forskellig vis, eller om de er ‘ude af fase’ og tegner modsatrettede tendenser. De tre samtaler, der behandles, er: 1) krigsteori, dens klassikere og den vedvarende debat om disse og ikke mindst om Clausewitz, 2) den mere umiddelbare iagttagelse af tendenser i den faktiske krig bade i form af ‘establishment’-litteraturen om ‘the revolution in military affairs’ og mere radikale og kosmopolitiske teser om ‘new wars’, og endelig 3) behandlingen af krig hos sociologer og filosoffer, og hvilken plads de tildeler (eller ikke mindst ikke tildeler) krigen i den almene forstaelse af samfundene. Artiklen argumenterer for, at de tre samtaler er i samklang, hvis man ser dem ud fra det perspektiv, at krigen som faenomen er i oplosning og i stigende grad optraeder anderledes og andre steder end den ‘burde’, samtidig med at vi ikke har et nyt, postsuver...

Krigens fremtid: Clausewitz, Sun Tzu og revolutioner i militære forhold

Abstract: Krigens fremtid defineres pa den ene side af den vestlige, saerligt amerikanske, revolution i militaere forhold (RMA) og reaktionen pa denne i form af asymmetriske strategier hos Vestens modstandere. Det er konklusionen i denne artikel, der anvender den kinesiske militaere vismand Sun Tzu til som et ‘heuristisk braekjern’ til at forsta rationalet i fremtidens krig. RMA og de asymmetriske strategier mod den bryder nemlig grundlaeggende med selve rationalet for krigens forelse. Det belyser artiklen gennem en analyse af forskellene mellem de ‘strategiske kulturer’ Clausewitz og Sun Tzu er paradigmatiske repraesentanter for. Dernaest anvendes Sun Tzu's strategiske prioriteter til at beskrive den nye krigspraksis, som opstar som folge af RMA og reaktionen pa denne.

Urban offentlighed mellem konformitet og frisættelse

Abstract: Artiklen beskaeftiger sig med den urbane offentlighed og de rum, den knytter sig til i samtidens byer. Der tages udgangspunkt i den primaert samfundsteoretiske kritik af privatiseringen af det offentlige rum og den ensretning og homogenisering af byernes sociale liv, som privatiseringen antages at have medfort. Med afsaet i en karakteristik af kritikken og dens grundlag i abstrakte og universelle, moderne idealer om et transparent, offentligt rum diskuteres forbrugersamfundets kollektive rum og det sociale liv, der knytter sig til det. Denne teoretiske diskussion af den historiske udvikling af ‘det postmoderne urbane rum’ og den nye urbane offentlighed stotter sig til forskellige konkrete eksempler pa kollektive rum i Los Angeles og Danmark. Artiklen argumenterer pa baggrund heraf for et nutidigt offentlighedsbegreb, der baseres pa en praksisforstaelse, som overskrider ‘rene’ ideer om distinktionen offentligt/privat. En sadan revideret opfattelse synes nodvendig for at kunne se og udnytte de politiske potent...

Krig og stat i det 21. århundrede:—om den angivelige afslutning på den clausewitzianske verden

Abstract: Efter med at have overlevet globaliseringstesen synes selve statens eksistens igen at vaere truet for alvor. Talrige forskere og kommentatorer haevder, at nationalstaten er ved at miste sin centrale magtbase, nemlig monopolet pa at bedrive krig. De mener, at de ‘nye krige’ inden for staterne overskrider vores hidtidige forstaelse af krigen og politisk orden. De fremmaner et morkt billede af fremtiden, hvor krigens instrument gradvist glider staten af haende efterhanden som det globale vabenmarked gor de muligt for enhver milits, terroristgruppe eller krigsherre at komme i besiddelse avanceret vabenteknologi. De haevder, at statscentreret, storstilet krigsforelse horer fortiden til. De foreslar i stedet, at terrorisme, lavintensitetskonflikter og en eskaleret organiseret kriminalitet vil erstatte den. Med afslutningen pa den klassiske krigsforelse vil staten blive stadigt mere irrelevant og impotent. I skarp kontrast til denne fashionable tese demonstrerer artiklen, at nationalstaten og det nuvaerende internati...

Clausewitz og krigen som fænomen

Abstract: Carl von Clausewitz deler krigsbegrebet op i abstrakt og virkelig krig. Den abstrakte krig eskalerer eksplosivt og graenselost og efterlader den ene part vaergelos. Med en raekke virkelighedsnaere modifikationer justerer Clausewitz den abstrakte krig, sa der skabes en logisk forbindelse mellem abstrakt og virkelig krig. Saledes paviser Clausewitz, at virkelige krige standser, inden de nar den abstrakte krigs ekstreme sluttilstand. Artiklen foretager en analyse af Clausewitz' krigsteori og applicerer den pa Kosovo-krigen. Det soges godtgjort, at Kosovo-krigen forlob i naer overensstemmelse med principperne i dele af Clausewitz' krigsteori. De clausewitzianske krigsmal spillede en afgorende rolle i krigen, og krigen var alene et middel for det politiske formal—at standse de etniske udrensninger. Analysen paviser i det hele taget universelle traek i Clausewitz' krigsteori: at teorien er anvendelig i forhold til alle krige, hvis de bedommes i forhold til deres individuelle kulturhistoriske betingelser og saerpraeg.