Showing papers in "Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik in 2022"
1 citations
TL;DR: In this paper , Jensen et al. showed, at undervisningen, til trods for intentionen, støtter kursisterne i at overskride den usynlige sproglige grænse mellem klasseværelset og udenfor, idet den ikke i tilstrækkelig grad gør brug af de unikke læringsmuligheder.
Abstract: I kontrast til fremmedsprogsundervisning er det særlige ved undervisning i andetsprog, at det rummer mulighed for, at kursisterne kan praktisere sproget uden for sprogskolen i hverdagen og på arbejdet. I perioden 2014-2016 foretog jeg en undersøgelse af en række voksenkursisters formål med at gå til dansk på Danskuddannelse 3 samt deres brug af målsproget, og undersøgelsen viste, at langt de flestes mål netop er at bruge sproget uden for (Jensen 2016). Alligevel forbliver den dansksprogede hverdag ofte en hypotetisk mulighed, da min undersøgelse imidlertid også viser, at mange sjældent eller kun i begrænset omfang bruger målsproget udenfor. En væsentlig årsag kan være, at undervisningen, til trods for intentionen, ikke støtter kursisterne i at overskride den usynlige sproglige grænse mellem klasseværelset og udenfor, idet den ikke i tilstrækkelig grad gør brug af de unikke læringsmuligheder, som miljøerne uden for klasseværelset rummer. Med udgangspunkt i den økologiske teori (Gibson 1986), som har fokus på kursisten i dynamisk relation til situation og miljø, vil jeg i det følgende uddybe denne problematik. Til sidst vil jeg komme med et forslag til, hvordan man som underviser på Danskuddannelse 3 i højere grad kan inddrage kursisternes hverdag i undervisningen.
1 citations
1 citations
[...]
TL;DR: Wahlgren m.fl. 2010, the authors : "Det kan anbefales at læse rapporten ''Integration gennem voksen- og efteruddannelse« (WHLG)".
Abstract: Det kan anbefales at læse rapporten »Integration gennem voksen- og efteruddannelse« (Wahlgren m.fl. 2010), der...
TL;DR: In this paper , the authors argue that emojis skaber muligheder for nye og mere dynamiske digitale kommunikationsformer, der studeres i privat, interpersonel kommUNikation, and ofte på sociale medier.
Abstract: Brugen af emojis er eksploderet over de seneste 10 år, og i 2015 kårede Oxford English Dictionary emojien , ‘ansigt med glædestårer’, som årets ord. Der bliver også jævnligt oprettet nye emojis i the Unicode Standard, og emojis har sågar sneget sig ind i den professionelle kommunikation, selvom det stadig primært er et fænomen, der studeres i privat, interpersonel kommunikation og ofte på sociale medier (McCulloch & Gawne 2018; Donato & Paggio 2017). Den ekspanderende brug af emojis forklares ofte med henvisning til deres gestiske, mimiske og emotionelle ressourcer, som gør det muligt at udtrykke kropslige aspekter af kommunikationen mere kort og præcist end med traditionelle skriftlige virkemidler. Dette argument understøttes af Evans’ (2017) antagelse om, at emojis skaber muligheder for nye og mere dynamiske digitale kommunikationsformer. I det følgende undersøger vi denne antagelse på baggrund af en større empirisk undersøgelse af unges brug af emojis og deres funktion i
TL;DR: Projektet Den Mentale Bro er udviklet på Roskilde Universitet afundervisere fra lics, center for learning and research as discussed by the authors .
Abstract: Projektet Den Mentale Bro er udviklet på Roskilde Universitet afundervisere fra lics, center for...
TL;DR: In this paper , a projekt i tyskundervisningen på Tyskøy is presented, i which the authors describe an approach based on a graph.
Abstract: Denne artikel drejer sig om et projekt i tyskundervisningen på...
TL;DR: In this paper , the Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) fik en National Sprogstrategi, vedtaget af regeringen with det formål at få flere elever og studerende til at vælge fremmeds prog samt højne kvaliteten og synliggøre relevansen af sproguddannelser.
Abstract: To år efter at vi fik en National Sprogstrategi, er det værd at se på hvilke udviklingsmuligheder den har skabt. Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har været i gang med det store arbejde i godt et år. Hvilke muligheder giver det for professionshøjskoler og universiteter og for hverdagen på gymnasier og grundskoler? Det er et faktum at flere elever vælger færre sprog i gymnasiet, og at der stadig ikke er kamp om pladserne på de videregående sproguddannelser der er tilbage. Det er også et faktum at engelsk er ved at blive det fælles lingua franca – fagligt, politisk og personligt – for mange danskere og andre europæere. Også selvom de fleste er klar over at det er et tab af bred faglig og personlig indsigt, dybere interaktion og kulturel og historisk viden. Og selvom spansk, fransk og tysk spiller en vigtig rolle i danskernes hverdag erhvervsmæssigt og politisk, og arabisk og kinesisk har voksende betydning på globalt plan. Derfor har mange glædet sig over at vi endelig i 2017 fik en National Sprogstrategi, vedtaget af regeringen med det formål at få flere elever og studerende til at vælge fremmedsprog samt højne kvaliteten og synliggøre relevansen af sproguddannelser. Den store nyhed var at man ville satse på et Nationalt Center for Fremmedsprog (NCFF) fordelt på to landsdele og med en bevilling på 100 mio. kroner + efterfølgende 10 mio. kroner (i forbindelse med fordeling af forskningsreserven 2018). Man kunne have håbet på mere, men der var grund til en vis optimisme.
TL;DR: In this article , the authors present a resumé-resume-and-resumé (RESUME) consisting of two sentences: "Resumé" and "Resume"
Abstract: Resumé
TL;DR: Informationskompetence er en central opgave for uddannelsesinstitutionerne i det digitale samfund (Holm m.fl. 2017), and at samarbejder mellem universitetsundervisere og universitetbibliotekarer derfor kan løfte de studerendes kompetencer og praksis i forhold til at finde og arbejde med relevant viden as mentioned in this paper .
Abstract: Informationskompetence er blevet kaldt det 21. århundredes nøglekompetence – og udviklingen af denne digitale kompetence er en central opgave for uddannelsesinstitutionerne i det digitale samfund (Holm m.fl. 2010). Undersøgelser peger dog på, at studerendes informationskompetence ikke altid er tilstrækkelig i forhold til videnssamfundets og fagenes krav (Henderson m.fl. 2017), og at samarbejder mellem universitetsundervisere og universitetsbibliotekarer derfor kan løfte de studerendes kompetencer og praksis i forhold til at finde og arbejde med relevant viden. Forskningen peger samtidig også på, at formaliserede samarbejder mellem de to faggrupper ikke altid prioriteres af universiteterne (Overgaard & Grundsøe 2014). I denne artikel undersøger vi, hvordan samarbejder mellem uni-
TL;DR: In this paper , an undersøgelse af tilgangen til grammatik i tyskundervisningen på stx is presented, in which the authors propose an approach for grammata-based grammars.
Abstract: En undersøgelse af tilgangen til grammatik i tyskundervisningen på stx
[...]
TL;DR: Løreruddannelsen står igen til ændringer i såvel struktur som indhold, og der er tale om et radikalt brud med...
Abstract: Læreruddannelsen står igen til ændringer i såvel struktur som indhold, og der er tale om et radikalt brud med...
TL;DR: In this paper , the authors present a resumé-resume-and-resumé (RESUME) consisting of two sentences: "Resumé" and "Resume"
Abstract: Resumé
TL;DR: In this article , the authors present a resumé-resume-and-resumé (RESUME) consisting of two sentences: "Resumé" and "Resume"
Abstract: Resumé
TL;DR: In this paper , the authors present a resumé-resume-and-resumé (RESUME) consisting of two sentences: "Resumé" and "Resume"
Abstract: Resumé