Showing papers in "Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory in 2000"

On the genesis of world society: innovations and mechanisms

Abstract: Artiklen laegger ud med at give et konkret historisk svar sporgsmalet: Hvornar begynder verdenssamfundets historie? Verdenssystemteori (Wallerstein) og systemteori (Luhmann) er enige om at lokalisere starttidspunktet i differentieringsprocesser i Europa i det 15./16. arhundrede som begyndelsen pa verdenssamfundet. Teorien om verdenssamfundet er derfor en teori om det samfundsmaessige system, der vokser frem af disse historiske processer. Artiklen tilfojer to trin. Forst skitseres tre strukturelle innovationer, som er af saerlig betydning for verdenssamfundets opstaen: 1. funktionel differentiering; 2. organisationer (isaer multinationale firmaer og ‘non-governmental’ organisationer); 3. kommunikationsteknologier. Listen er ikke udtommende og kan muligvis udvides med eksempelvis netvaerk og markeder. Dernaest udvides dette argument om strukturelle innovationer med tre mekanismer eller processuelle mekanismer: 1. global diffusion af institutionelle monstre; 2. globale indbyrdes forhold; 3. decentralisering i funk...

“Hvad er tilfældet?” og “Hvad ligger der bag?” De to sociologier og samfundsteorien

Abstract: Siden begyndelsen af sin akademiske karriere har sociologien naermet sig sin genstand pa to forskellige mader: dels med en positivistisk og dels med en kritisk indstilling. Vigtige teorier—sasom Karl Marx' og Emile Durkheims—har alle foretrukket den ene side af denne forskel, men har ikke derved kunnet ignorere den anden. Som empirisk videnskab har sociologien udviklet en interesse for latente strukturer. Som kritisk teori har den udviklet en interesse for inkongruente perspektiver, som kunne forklare, at den sociale realitet ikke er som den fremtraeder. Ethvert forsog pa at opbygge en enhedsmaessig teori om samfundet pa baggrund af denne forskel forer derfor til et paradoks: forside og bagside, manifeste og latente strukturer ville da skulle fremstilles som det samme. Under disse betingelser var det derfor ikke muligt at udvikle en teori om samfundet, der ville kunne modsvare den faglige og den offentlige eftersporgsel. Den udgangssituation synes for tiden at aendre sig med en radikalitet, som sociologien en...

Luhmann og sporten

Abstract: Med udgangspunkt i Luhmanns teori om det moderne samfund som et system af funktionelt differentierede subsystemer, der hver isaer opererer som autopoietiske systemer med en kode, et medium, elementer og en graense, analyseres sporten som en mulig kandidat til et nyt subsystem. Artiklen soger hverken at give en empirisk eller teoretisk analyse af faenomenet “sport”, men viser at sporten kan beskrives isomorft med de etablerede funktionssystemer, bade i almene traek og i detaljer. Artiklen konkluderer, at begrebet om et funktionelt differentieret subsystem er vagt defineret, og diskuterer om denne ubestemthed vil betyde en inflation af nye subsystemer, hvor kandidater er sundhedssystemet, transportsystemet, reklamesystemet, etc.

Interview med Dirk Baecker: Spørgsmål til den distinktionsteoretiske vending i systemteorien

Abstract: Ti1 at begynde rned vil v i gerne sperge dig om din vej ti1 den systemteoretiske sociologi og i sardeleshed fil, hvordan du sorn sociolog er kommet pi sporet af George Spencer-Brown? Da jeg i 1980 kom tilbage ti1 Koln efter et studieir i Paris, sogte jeg efter en analytisk ramme ti1 mit speciale om konsumets sociologi. I Paris var jeg var blevet klar over, at Adomo og Benjamin, hvis brevveksling man dengang laeste for at finde ud af, hvordan en kritisk teoris teoretiske fordring og empiriske sporsans lod sig kombinere, ikke kunne levere deme ramme. Men jeg kume heller ikke blive helt dus rned Levi-Strauss' strukturalisme, Barthes' semiotik eller Foucaults diskursanalyse. End ikke Baudrillards kritik af tegnets politiske okonomi bod mig, hvad jeg s0gte. Ved laesningen af Luhmanns sociologi om end laest gennem Walter Benjamins arbejder om det 19. irhundredes Paris fik jeg den formel, jeg sogte sorn indgang: at konsumet bide modellerede samfundsmedlemmernes adfzrd og t i lb~d enne adfzrd ritualer, i hvilke modelleme kume trodses. At det var en paradoksi, sorn udgjorde rammen for mit speciale, var jeg godt nok ikke bevidst om dengang, men det stod mig klart, at de fordringer ti1 teoridannelse, jeg havde tilegnet mig fra Adomo (som ikke laengere kunne indlose dem), kun kunne genfindes tilfredsstillende hos Luhmann. Uden at vide hvorfor, ledte jeg efter en kombination af strengt teoriarbejde og empirisk vid og fandt netop dette i den sociologiske systemteori. Interessen for Spencer-Brown kom praecis ti br senere. Som konsekvens af begrebet om autopoietiske systemer sogte vi i Bielefeld efter et ansatspunkt, sorn kunne opfylde Luhmanns ejendommelige fordring om kun at tilordne hvert autopoietisk system en operationstype (hos Maturana tales der altid om et helt netvaerk af komponenter af forskellig art). Luhmams krav ti1 teorien var forst tilfredsstillet, n i r man ikke laengere behovede noget \"og\", for rned dette \"og\" henviste man jo ti1 en komponent eller en operation, sorn da p i sin side skulle analyseres. Vi ledte altsi selvom det lyder sorn om, der var en hensigt rned det efter et begreb for en operation, sorn strukturelt set var rig nok ti1 at producere og reproducere det sociale. Og praecis d6t fandt vi i Spencer-Browns kalkule. Det handlede ikke om at finde et logisk-matematisk grundlag for systemteorien. Det handlede om at have en metafor for den sociale operation \"kommunikations\" evne ti1 af egne midler sivel at generere sorn at iagttage et socialt system. Det var altsd intentionen at bruge denne kalkule som model for sociale systemers mdde at operere pd? Ja, men nu sagde jeg \"metafor\" og ikke \"model\", for jeg vil geme lade forbindelsen mellem kalkulen og beskrivelsen af sociale systerner vaere Iidt mere iben. Jeg er udmaerket klar over, at vi havde rned en egenridig Luhmann-laesning af kalkulen at gore, ligesom jo ogsi allerede Luhmanns Izsning af Maturanas autopoiesisbegreb var egenridig. Der er ingen mulighed for af disse begreber eller sC gar af deres forfatteres skrifter at foretage en simpel udledning af den sociologiske systemteoris fremgangsmsde. Luhmam havde altid sin egen perception, nbr han tog disse begreber op. Hvilken relevans har Spencer-Browns formale teori efter din mening for sociologisk tznkning? Eller tilspidset: Hvad kan sociologien iagttage med Spencer-Brown, sorn den ellers ikke ville kunne se? Den kan folge dette krav ti1 teorien om kun at beskrive en operationstype pr. system. For det betyder jo, at sociologien m i vaere i stand ti1 at beskrive en operation, der for det forste g0r, hvad den gor, og for det andet p i grund-

Former, der kommer i form—om Luhmann og Spencer-Brown

Abstract: At domme efter Luhmanns egne henvisninger indtager den relativt ukendte logiker George Spencer-Browns Laws of Form en dominerende status i hans sene teorifases distinktionsteoretiske fundering af systemteorien. I store dele af systemteorireceptionen betragtes Spencer-Browns formkalkule da ogsa som et kritisk punkt hos Luhmann. Artiklen undersoger forholdet mellem Luhmann og Spencer-Brown ved at introducere til formkalkulen. Det vises bl.a., hvordan Luhmann kun knytter yderst selektivt an til Spencer-Brown, idet han er sig forskellen mellem logiske sammenhaenge og sociale faenomener bevidst. Selv den selektive anvendelse af formkalkulen er dog ikke uden problemer. Formkalkulen synes endvidere at tematisere aspekter, som Luhmann kunne have brugt som anledning til at skaerpe sin teori, hvilket eksemplificeres med rummets betydning.

Samfundsteoriens rolle i samfundet. Ud- og ind-differentiering af samfundsteori gennem 500 år

Abstract: Enhver samfundsteori, der vil forsta sig selv som et rationelt forehavende, ma kunne analysere ikke blot samfundet, og metoden til forstaelse heraf, men ogsa hvorledes den teoretiske kritik er mulig, og hvorledes uddifferentieringen af den teoretiske distance er opstaet. Vi befinder os i en eksplosion af forskningsmaessig specialisering, hvor der hersker et stadigt storre overskud af teorier og af empirisk forskning. Sammenligner vi dette med tidligere tiders mangel pa forskning og forskere, ikke blot i 1970erne, men ogsa i 1920erne, ved 1800-tallets slutning og ved dets begyndelse, for slet ikke at tale om begyndelsen af 1700-tallet, 1650-tallet og Hojmiddelalderen, saetter det unaegteligt sporgsmal til problemet om, hvor i samfundet samfundsteorien befinder sig. Artiklens tese er, at samfundsteori opstar som en uddifferentiering fra naturretlige refleksioner, der indtil den sene Oplysningstid ofte var indlejret i “betaenkninger” skrevet af centrale statslige radgivere. Tilsvarende udsondres samfundsteoretis...

Writing Action: Double Contingency and Normalization

Abstract: Luhmanns systemteori afviser en handlingsteoretisk ramme for i stedet at vende blikket mod kommunikationsprocesser. Handling bliver herved en sekundaer konstruktion af en iagttager, der iagttager kommunikationer. Artiklen tager udgangspunkt i Luhmanns formulering af en socialteori, der er baseret pa kommunikation, og sporger hvor meget ‘hand-lingsteori’ der alligevel gennem sig i systemteorien. Til dette er det nodvendigt at undersoge to dimensioner af Luhmanns konceptualisering af handling: Handling er et uundvaerligt redskab, der ‘synliggor’ kommunikation, og handlings-semantikken er et konstitutivt element i dobbelt kontingens-modellen. Artiklens pastand er, at Luhmanns genindsaettelse af handling i kommunikationsteorien stadig er for taet knyttet til handlingsteori. En af konsekvenserne af denne etisk-teoretiske beslutning er en udelukkelse af muligheden for teoretisk at forsta de teknikker, der normaliserer kommunikationens kontingens. Artiklen foreslar derfor, at man supplerer Luhmanns kommunikationsteo...

Det moderne individs paradokser

Abstract: Nar Luhmann behandler individualiseringsprocessen, omtaler han hele tiden den para-doksikalitet, der knytter sig til det moderne individ, men uden hver gang at knytte an til et eksplicit paradoksbegreb. Artiklen forsoger mere systematisk at rekonstruere de paradokser, Luhmann peger pa. Udgangspunktet er det paradoks, der ligger i at voksende individualisering og voksende samfundsmaessiggorelse finder sted samtidigt. Pa dette grundlag bliver der i artiklen fastlagt et cirkulaert netvaerk af begreber: for eksempel individualitet som selv-reference, rolle, person, ‘hojst individualiseret individualitet’. Konklusionen er, at individ og identitet er graensebegreber i forholdet mellem og forskellen mellem psykiske og sociale systemer. Det vises endvidere, at dette systemteoretiske individualiseringskoncept ubesvaeret kan bringes i dialog med den sociologiske tradition fra Durkheim, Simmel og Mead til Schutz og Goffman.

Review essay: Netværkssamfundets janusansigt—Castells' diagnose af netværkssamfundet

Abstract: (2000). Review essay: Netvaerkssamfundets janusansigt—Castells' diagnose af netvaerkssamfundet. Distinktion: Journal of Social Theory: Vol. 1, No. 1, pp. 133-140.